Post by sunfeathermist on Sept 19, 2005 22:53:40 GMT 1
Umiddelbart mener jeg ikke det ligefrem kan gavne en og gøre en stærkere at bruge sin egen energi...
Første gang du heler er dit focus ikke så godt, anden gang bedre, sådan bliver du stærkere.
første gang du bruger af den energu du har ophobet i dig, kommer det som et shock for dit system og det kan bringe vemmelse og en føelse af at miste selve livet, det handler dog blot om at dit system ikke er vand til det, lige som det ville føles frygtelige at bruge en masse fysisk energi efter at du har siddet helt stille i måske 20 år. med tiden begynder det dog at blive helt rart og kan føles meget tilfredsstillende, som fks. efter at have løbet 10 kilometer og de læner dig tilbage bagefter og hviler dine smertende muskler. At kalde det for at stige level, må jeg indrømme lyder frygteligt som et rollesoil og man vendter kun på at folk begynder at tale om hvilket level de er på og hvor mange +2 svær de har, men ikke destomindre vil jeg stå ved at sådan brug af sigselv styrker dine energier som fysisk træning styrker kroppen. og udover at det giver dig bedre kontrold og magt over dine egne energier forbedre det også din evne til at kanalicerer externe energier som ikke kommer af sigselv som ved bøn. grunden til at folk er så skræmte over denne brug af egne energier mener jeg "personligt" vi kan takke kristendommen for, som siger luk øjnene og følg hyrten, der er kun en gud og en jesus og det er jo nærmest en fornærmelse imod kristendommen at man kalder sig heler. medmindre man som de fleste spirituelle efterhånden kun kanalicerer kraft fra de såkaldte kristusenergier, som jeg igen "personligt" mener er udemærkede helings redskaber, som dog har den frygtelige pris at man med tiden må lukke øjnene og følge hyrten som er en af den energis love.
Sådan gik det blandt andet til at jeg for ikke længe siden mødte en heler og lysarbejder, med en fantastisk styrke, dog havde denne styrke og selvhøjtidelighed som dette lys ofte bringer med sig blændet hende så meget at hun tillod sig at påstå at jeg indet kunne gøre som kunne måle sig med hendes lysarbejde. Det er dog sådan at mestre man kun lyset har man ikke dyrets kræfter og da jeg gav hende frugtbarhedsenergi blev hun så rørt at hun begyndte at græde, for hun kan/kunne ikke få børn. ved ikke om det lykkedes at helbrede hende helt.
men det var hvist lidt væk fra emnet. jeg vil mene at man er nød til at bruge sigselv for at bruge dyrets kræfter og at man er nød til at holde sig til til kanaliserintg hvis man er lysarbejder, til en hvis grænse sf og det er vel ganske logisk, det kropslige i os er det som i sin tid blev skabt af dyret og ånden fra det åndelige. sådan lidt firkantet beskrevet*S*
Første gang du heler er dit focus ikke så godt, anden gang bedre, sådan bliver du stærkere.
første gang du bruger af den energu du har ophobet i dig, kommer det som et shock for dit system og det kan bringe vemmelse og en føelse af at miste selve livet, det handler dog blot om at dit system ikke er vand til det, lige som det ville føles frygtelige at bruge en masse fysisk energi efter at du har siddet helt stille i måske 20 år. med tiden begynder det dog at blive helt rart og kan føles meget tilfredsstillende, som fks. efter at have løbet 10 kilometer og de læner dig tilbage bagefter og hviler dine smertende muskler. At kalde det for at stige level, må jeg indrømme lyder frygteligt som et rollesoil og man vendter kun på at folk begynder at tale om hvilket level de er på og hvor mange +2 svær de har, men ikke destomindre vil jeg stå ved at sådan brug af sigselv styrker dine energier som fysisk træning styrker kroppen. og udover at det giver dig bedre kontrold og magt over dine egne energier forbedre det også din evne til at kanalicerer externe energier som ikke kommer af sigselv som ved bøn. grunden til at folk er så skræmte over denne brug af egne energier mener jeg "personligt" vi kan takke kristendommen for, som siger luk øjnene og følg hyrten, der er kun en gud og en jesus og det er jo nærmest en fornærmelse imod kristendommen at man kalder sig heler. medmindre man som de fleste spirituelle efterhånden kun kanalicerer kraft fra de såkaldte kristusenergier, som jeg igen "personligt" mener er udemærkede helings redskaber, som dog har den frygtelige pris at man med tiden må lukke øjnene og følge hyrten som er en af den energis love.
Sådan gik det blandt andet til at jeg for ikke længe siden mødte en heler og lysarbejder, med en fantastisk styrke, dog havde denne styrke og selvhøjtidelighed som dette lys ofte bringer med sig blændet hende så meget at hun tillod sig at påstå at jeg indet kunne gøre som kunne måle sig med hendes lysarbejde. Det er dog sådan at mestre man kun lyset har man ikke dyrets kræfter og da jeg gav hende frugtbarhedsenergi blev hun så rørt at hun begyndte at græde, for hun kan/kunne ikke få børn. ved ikke om det lykkedes at helbrede hende helt.
men det var hvist lidt væk fra emnet. jeg vil mene at man er nød til at bruge sigselv for at bruge dyrets kræfter og at man er nød til at holde sig til til kanaliserintg hvis man er lysarbejder, til en hvis grænse sf og det er vel ganske logisk, det kropslige i os er det som i sin tid blev skabt af dyret og ånden fra det åndelige. sådan lidt firkantet beskrevet*S*
